Jeg beklager at jeg har været lidt sløv med bloggen, men der har ikke været så meget at skrive om.
I søndags havde jeg fødselsdag. Det føltes ikke som om det var min rigtige fødseldag, fordi solen skinnede og det var omkring 30 grader - meget usædvanligt! Jeg var i biografen og se 'Arthur Christmas' og ude og spise med min værtsmor og Hanna.
Hannas fødselsdag ligger to dage efter min og derfor havde vi valgt at holde en fælles 'barbie' (australsk slang for BBQ) på stranden om søndagen, men det vidste sig at 9 ud af de 15 piger vi havde inviteret, ikke kunne komme - bl.a. pga. arbejde og 'sygdom'. Vi besluttede os så om fredagen for at festen så skulle flyttes til om tirsdagen, hvor det var Hannas fødselsdag, og heldigvis dukkede alle op, på nær 3. Vi holdte vores 'birthday BBQ' i vores baghave, og det var rigtig hyggeligt. Venner af mine værtsforældre kom også og jeg fik dejlige gaver.
Nu til noget andet.
Julen nærmer sig stille og jeg har det som om det er august. Kom dog en lille smule mere i julestemning i dag, da værtsmor kørte en tur rundt efter det var blevet mørkt, og viste og nogle af husene i kvarteret, der var fyldt med julelys! Jeg har taget billeder, men det kan slet ikke måle sig med hvordan det ser ud i virkeligheden!
Mit eget hus!
Vores juletræ
Jeg filmede vores hus, og jeg ved godt at kvaliteten går helt amok,
men i det mindste giver det lidt et indtryk af hvordan det ser ud :)
Ps: husk lyd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar