Finally!

Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at lave en blog. Jeg havde tænkt mig at oprette den inden jeg tog fra Danmark, men fik aldrig rigtig tid. Nu er den her endelig :-)
Jeg ankom til Australien d. onsdag 6/7, omkring klokken 18:00. Det havde været en lang tur. Fra København til Frankfurt, fra Frankfurt til Abu Dhabi (hvor jeg mistede min nye pung med en iPod i) og til sidst fra Abu Dhabi til Sydney, hvor jeg skulle opholde mig i tre dage på en soft landing camp, inden jeg ville nå til min sidste destination, Perth. Der var dog stadig et stykke tid til at vi ville ankomme til campen, for først skulle vi stå i kø. Stå i kø til at komme ud af flyveren, stå i kø til at få tjekket pas, stå i kø til at få udleveret vores bagage og til sidst stå i kø til security. Det var hårdt med al den venten, specielt når man lige havde fløjet i 27 timer. Vi kom heldigvis i gennem det hele og blev hentet af to minibusser og kørt til campen, hvor vi kunne få lov til at gå i seng.
Dagene sneglede sig afsted og jeg ville bare gerne hen til min værtsfamilie og pakke ud og falde til ro. Heldigvis mødte jeg min værtssøster fra Finland derhenne. Hun er smadder sød og hendes navn er Hanna.
Vi havde en masse præsentationer om dagen, hvor vores staff fortalte bl.a. om hvordan man kommer godt ud af det med værstfamilierne, culture chok og skole. Vi var også inde i Sydney en af dagene, og så operahuset og Camden Bridge. Det var meget flot.
Om søndagen skulle jeg endelig til Perth. En 5 timers flyvetur. Jeg skulle ikke følges med Hanna, hun ville komme med et andet fly, en time efter mig.
Da jeg landede i lufthavnen, blev jeg mødt af min værtsmor og værtsfar, Dyann og Barry. De er 60 og 63 år, og meget, meget søde og 'easy going'. De har ingen hjemmeboende børn.
De havde lavet det fineste skilt med glimmer og klistermærker. 'Welcome to Perth Amanda'.
Vi ventede i en time på Hanna og så kørte vi hjem til Hillarys. Det tog omkring en halv time.
Dyann og Barry's datter Larra var på besøg, med sin søn Braydon. De bor i Melbourne, og kommer kun en gang om året. De var begge søde.
Det var let at falde til i mit nye hjem. Alting føles næsten helt normalt og jeg har mit eget værelse. Jeg føler mig hjemme og kan godt lide at være i huset, og være sammen med familien. De har to katte, Shyla og Spry, en hund, Pup, og 10 fritter (de lugter lidt, men bor udenfor).
I øjeblikket bor der også en norsk pige, Iselyn, hos os. Hendes værtsfamilie har besøg fra Italien, og har derfor ikke plads til hende pt. Om tre dage skal hun videre og bo hos sin koordinator i en uge, inden hun endelig kan komme hen til sin egen værtsfamilie. Godt det ikke er mig, sir' jeg bare.
Vi har været rundt og se Hillarys og gået et par ture i området og på stranden. Vi har også været nede og kigge i det lokale shoppingcenter. Det er ikke meget anderledes, end hvad man kan finde i Danmark, men et fint sted at hænge ud alligevel. Jeg er meget spændt på at starte i skole og få nye lokale venner og falde endnu mere til. Mandag d. 25. skal vi ned og snakke med skoleinspektøren. Bl.a.om vores skoleuniform og hvilke fag vi skal ha'.
Disse dage, hvor vi har 'ferie', sker der næsten ingen ting. Vi sover længe og står op og spiser morgenmad, ser lidt fjernsyn og tager det stille og roligt. Nogle gange kører vi ned og køber i eller går en tur med hunden. I dag er det Dyann's fødselsdag og i aften kommer hendes to drenge, Scott og Lee, og spiser med. Ellers skal der faktisk ikke rigtig ske noget. Men det skal nok blive hyggeligt alligevel.
I dag regner det rigtig meget og men det er ikke særlig koldt. Ca. 20 grader.
Nu er der vidst ikke så meget mere at skrive om, så jeg vil slutte nu.
Laver nok ca. en update om ugen. Vi ses :-)